Bekendtgørelsens anvendelsesområde og definitioner fremgår af § 1 og § 2 i lov nr. 384 af 25. maj 2009 om tjenesteydelser i det indre marked.
En dansk kompetent myndighed yder hurtigst muligt bistand til kompetente myndigheder i andre EU/EØS-lande for at sikre tilsynet med tjenesteydere og tjenesteydelser.
Stk. 2 Den danske kompetente myndighed skal efter begrundet anmodning fra en kompetent myndighed i et andet EU/EØS-land, og i det omfang det er i overensstemmelse med dansk lovgivning,
-
1) give oplysninger om tjenesteydere og
-
2) om nødvendigt foretage kontroller, inspektioner og undersøgelser.
Stk. 3 Den danske kompetente myndighed afgør, hvilke foranstaltninger der i det enkelte tilfælde er bedst egnede til at imødekomme en anmodning efter stk. 2.
Stk. 4 Den danske kompetente myndighed skal inden for rammerne af dansk lovgivning meddele resultaterne og de foranstaltninger, der eventuelt er truffet, til den kompetente myndighed, som har fremsat anmodningen, jf. stk. 2.
Stk. 5 Hvis den danske kompetente myndighed har problemer med at imødekomme en anmodning fra en kompetent myndighed i et andet EU/EØS-land efter stk. 2, underretter den hurtigst muligt den anmodende myndighed med henblik på at finde en løsning.
Stk. 6 Den danske kompetente myndighed påser, at de registre over tjenesteydere, som de har adgang til, er tilgængelige på samme vilkår for de tilsvarende kompetente myndigheder i andre EU/EØS-lande.
En dansk kompetent myndighed skal behørigt begrunde anmodninger om oplysninger og om udførelse af kontroller, inspektioner og undersøgelser, der fremsendes til kompetente myndigheder i andre EU/EØS-lande.
Stk. 2 Den danske kompetente myndighed underretter det danske kontaktpunkt, jf. § 11, stk. 3, om tilfælde, hvor andre EU/EØS-lande ikke opfylder deres forpligtelser til gensidig bistand.
Den danske kompetente myndighed må ikke afstå fra at træffe håndhævelsesforanstaltninger over for tjenesteydere etableret i Danmark med den begrundelse, at tjenesteydelsen er udført i eller en eventuel skade er forvoldt i et andet EU/EØS-land. Foranstaltningerne træffes i overensstemmelse med de tilsynsbeføjelser, som myndigheden er tillagt i dansk lovgivning.
Stk. 2 Den danske kompetente myndighed kontrollerer ikke faktiske forhold på et andet EU/EØS-lands territorium, men anmoder i stedet de kompetente myndigheder i det andet land om at gennemføre en kontrol, hvis dette er nødvendigt for at overholde stk. 1 og de tilsynsbeføjelser, som myndigheden i øvrigt er tillagt efter dansk lovgivning.
Efter anmodning fra en myndighed i det EU/EØS-land, hvor tjenesteyderen er etableret, udfører den danske kompetente myndighed tilsyn med en tjenesteyder, der midlertidigt leverer tjenesteydelser i Danmark, som fastlagt i stk. 2.
Stk. 2 Den danske kompetente myndighed foretager inden for rammerne af de tilsynsbeføjelser, som myndigheden er tillagt i dansk lovgivning, de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre etableringsmedlemsstatens faktiske tilsyn for så vidt angår krav fastsat i etableringsmedlemsstatens lovgivning.
Uden for de tilfælde, hvor der er fastsat generelle krav med henblik på at varetage den offentlige sikkerhed, jf. lovens § 11, kan den danske kompetente myndighed undtagelsesvist træffe foranstaltninger vedrørende sikkerheden i forbindelse med en tjenesteydelse, som midlertidigt leveres af en tjenesteyder fra et andet EU/EØS-land, hvis
-
1) den bestemmelse, i henhold til hvilken foranstaltningen træffes ikke er omfattet af EU-retlig harmonisering vedrørende sikkerheden i forbindelse med tjenesteydelser,
-
2) foranstaltningen giver tjenestemodtageren højere beskyttelse, end en foranstaltning truffet af etableringslandet i medfør af dets nationale bestemmelser,
-
3) etableringslandet ikke har truffet nogen foranstaltninger eller har truffet foranstaltninger, som er utilstrækkelige, og
-
4) foranstaltningen er egnet til at sikre opfyldelsen af det tilsigtede mål, og formålet ikke kan opnås ved en mindre restriktiv ordning.
Stk. 2 Stk. 1 berører ikke bestemmelser fastsat i EU-retsakter, som garanterer retten til midlertidig levering af tjenesteydelser, eller som tillader undtagelser herfra.
Stk. 3 Inden den danske kompetente myndighed træffer foranstaltninger vedrørende sikkerheden i forbindelse med en tjenesteydelse i henhold til stk. 1, skal myndigheden anmode etableringslandet om at træffe foranstaltninger overfor den tjenesteyder, som leverer den pågældende tjenesteydelse. Den danske kompetente myndighed fremsender alle relevante oplysninger om den omstridte tjenesteydelse og omstændighederne i den konkrete sag til etableringslandet.
Stk. 4 Griber etableringslandets myndigheder ikke ind, eller er den trufne eller påtænkte foranstaltning ikke tilstrækkelig, skal den danske kompetente myndighed meddele Kommissionen og etableringslandet, at den agter at træffe foranstaltninger. Den danske kompetente myndighed angiver i meddelelsen, hvorfor den finder etableringslandets trufne eller påtænkte foranstaltninger utilstrækkelige, samt hvordan de foranstaltninger, som myndigheden agter at træffe, opfylder betingelserne i stk. 1.
Stk. 5 Foranstaltningerne træffes tidligst 15 arbejdsdage, efter at meddelelsen, jf. stk. 4, er fremsendt.
Hvis et EU/EØS-land anmoder en dansk kompetent myndighed om at træffe foranstaltninger over for en tjenesteyder etableret i Danmark, som midlertidigt leverer tjenesteydelser i det pågældende land, undersøger den danske kompetente myndighed hurtigst muligt, om tjenesteyderen udøver sin virksomhed lovligt, og efterprøver de konkrete forhold, der ligger til grund for anmodningen. Den danske kompetente myndighed meddeler hurtigst muligt det land, der har fremsat anmodningen, hvilke foranstaltninger der er truffet eller påtænkt, eller hvorfor der eventuelt ingen foranstaltninger er truffet.
Den danske kompetente myndighed skal hurtigst muligt underrette de andre berørte EU/EØS-lande og Kommissionen, hvis den får kendskab til at en dansk etableret tjenesteyder, som udfører tjenesteydelser i andre EU/EØS-lande, udviser en adfærd eller udfører specifikke handlinger, som kan forårsage alvorlige skader på menneskers sundhed og sikkerhed eller miljøet.
Den danske kompetente myndighed skal hurtigst muligt underrette det EU/EØS-land, hvor tjenesteyderen er etableret, de andre berørte EU/EØS-lande og Kommissionen, hvis myndigheden får kendskab til alvorlige specifikke handlinger eller andre forhold om tjenesteyderen eller tjenesteydelsen, som kan forårsage alvorlige skader på menneskers sundhed og sikkerhed eller på miljøet i Danmark eller i andre EU/EØS-lande.
I det omfang det er i overensstemmelse med dansk lovgivning, skal en dansk kompetent myndighed efter anmodning fra en kompetent myndighed i et andet EU/EØS-land give oplysninger om disciplinære, administrative eller strafferetlige sanktioner, som myndigheden har truffet over for en tjenesteyder.
Stk. 2 Den danske kompetente myndighed skal kun give oplysningerne nævnt i stk. 1, hvis de direkte vedrører tjenesteyderens duelighed eller faglige troværdighed, og hvis der foreligger en endelig afgørelse.
Stk. 3 Ved videregivelse af oplysninger efter stk. 1 skal den danske kompetente myndighed anføre i henhold til, hvilke lovbestemmelser tjenesteyderen er blevet dømt eller på anden måde pålagt en sanktion.
Stk. 4 Den danske kompetente myndighed, der fremsender oplysningerne, jf. stk. 1, underretter tjenesteyderen herom.
Den danske kompetente myndighed skal anvende informationssystemet for det indre marked (IMI) til at udveksle oplysninger med kompetente myndigheder i andre EU/EØS-lande i henhold til denne bekendtgørelse. Pligten til at anvende systemet gælder kun, hvis systemet fungerer.
Stk. 2 Oplysninger, som udveksles som led i det administrative samarbejde med kompetente myndigheder i andre EU/EØS-lande, må kun anvendes i forbindelse med den sag, der ligger til grund for udvekslingen af oplysningerne.
Stk. 3 Erhvervs- og Byggestyrelsen er kontaktpunkt for det administrative samarbejde med kompetente myndigheder i andre EU/EØS-lande.
Gennemførelsen og anvendelsen af denne bekendtgørelse skal ske i overensstemmelse med reglerne for beskyttelse af personoplysninger, herunder lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med senere ændringer samt regler udstedt i medfør deraf.