Kapitel 7 a Særordning ved udskiftning af olie- eller gasfyr
For hver afregningsperiode, hvor en registreret virksomhed har tinglyst pant omfattet af særordningen i tinglysningsafgiftslovens § 25, stk. 1, skal virksomheden på dens månedlige digitale angivelse efter denne bekendtgørelses § 24 medtage den samlede afgift af pant omfattet af særordningen sammen med den samlede skyldige afgift for de øvrige foretagne tinglysninger (udgående tinglysningsafgift) i den pågældende kalendermåned. På samme angivelse skal virksomheden for samme periode i et særskilt felt fratrække den samlede afgift af pant omfattet af særordningen (indgående tinglysningsafgift omfattet af særordningen).
Pant omfattet af særordningen skal indgå i de registrerede virksomheders regnskab efter reglerne i denne bekendtgørelses §§ 26-29.
Stk. 2 Afregningsperiodens tinglysninger af pant omfattet af særordningen skal i de registrerede virksomheders regnskab føres på både kontoen for udgående tinglysningsafgift, jf. denne bekendtgørelses § 28, stk. 2, nr. 1, og kontoen for indgående tinglysningsafgift, jf. denne bekendtgørelses § 28, stk. 2, nr. 2. Kontoen for indgående tinglysningsafgift i de registrerede virksomheders regnskab udgør summen af den tinglysningsafgift, der angives i felterne for »indgående tinglysningsafgift« og »indgående tinglysningsafgift omfattet af særordningen« på de registrerede virksomheders månedlige angivelse.
Stk. 3 Afgiften, der er angivet af den registrerede virksomhed i feltet »indgående tinglysningsafgift omfattet af særordningen« på virksomhedens månedlige angivelse, og summen af det godtgjorte beløb, som fremgår af de oplysninger, som den registrerede virksomhed har indsendt for den pågældende måned efter tinglysningsafgiftslovens § 25, stk. 5, skal være identiske.
Ved godtgørelse af tinglysningsafgift efter tinglysningsafgiftslovens § 25 skal betingelserne i tinglysningsafgiftslovens § 25, stk. 1, overholdes.
Stk. 2 Skatteforvaltningen kan anmode pantsætter om at udlevere dokumentation for, at betingelserne i tinglysningsafgiftslovens § 25, stk. 1, er overholdt. Hvis godtgørelsen er sket efter tinglysningsafgiftslovens § 25, stk. 2, kan Skatteforvaltningen i stedet anmode den, der har anmodet om godtgørelse, om at udlevere dokumentationen. Dokumentationen skal udgøre:
-
1) Et udskrift af BBR-meddelelsen fra tidspunktet for anmeldelsen af pantet til tinglysning, som viser den opvarmningskilde, der opvarmer den eller de bygninger, som opfylder betingelsen i tinglysningsafgiftslovens § 25, stk. 1, nr. 1.
-
2) Dokumentation for, at udskiftningen af olie- eller gasfyret er foretaget, f.eks. i form af et udskrift af BBR-meddelelsen som viser, at den nye opvarmningskilde er registreret på den eller de bygninger, der opfylder betingelsen i tinglysningsafgiftslovens § 25, stk. 1, nr. 1.
-
3) Faktura for omkostninger til udskiftningen af olie- eller gasfyret. Fakturaen skal indeholde:
-
a) Adressen, som udskiftningen er foretaget på.
-
b) Opvarmningskilde, der er skiftet fra.
-
c) Opvarmningskilde, der er skiftet til.
-
d) Specifikation af alle nødvendige udgifter, der har været forbundet med udskiftningen.
-
-
4) Påvisning af, at udskiftningen af olie- eller gasfyret er færdiggjort, f.eks. i form af kvittering eller kontoudskrift, der viser, at fakturaen er betalt.
En anmodning om godtgørelse af tinglysningsafgift efter tinglysningsafgiftslovens § 25, stk. 2, skal indeholde dokumentationen som nævnt i denne bekendtgørelses § 35 c, stk. 2, nr. 1.
Stk. 2 Er udskiftningen af olie- eller gasfyret til en anden opvarmningskilde foretaget på tidspunktet for anmodning om godtgørelse af tinglysningsafgift efter tinglysningsafgiftslovens § 25, stk. 2, eller indgives anmodningen efter 12 måneder fra tidspunktet for anmeldelse af pantet til tinglysning, skal anmodningen ligeledes indeholde dokumentationen som nævnt i denne bekendtgørelses § 35 c, stk. 2, nr. 2-4.
Hvis Skatteforvaltningen som led i kontrollen af godtgørelser omfattet af særordningen i tinglysningsafgiftslovens § 25, stk. 1, finder, at pantsætteren ikke har overholdt betingelserne for godtgørelse i tinglysningsafgiftslovens § 25, stk. 1, kan Skatteforvaltningen anmode den registrerede virksomhed og panthaver om at udlevere en tro og love-erklæring indhentet i overensstemmelse med tinglysningsafgiftslovens § 26, stk. 3 og 4.
Stk. 2 Den registrerede virksomhed og panthaveren kan, hvis der indhentes en tro og love-erklæring hos pantsætter, benytte den standard tro og love-erklæring, som fremgår af bilag 1 til denne bekendtgørelse.