Indskydes ejendommen i forbindelse med tilførsel af aktiver fra et selskab m.v. til et andet selskab m.v. erklæres: »Tinglysningen er omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 6 a, og der foreligger tilladelse fra Skatteforvaltningen til tilførsel af aktiver.«
Stk. 2 Er der ved skødets anmeldelse ikke tilladelse fra Skatteforvaltningen til tilførsel af aktiver, erklæres følgende: »Tinglysningen er omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 6 a, idet det afstående selskab, der er tinglyst ejer af ejendommen, uden at være opløst tilfører en gren af sin virksomhed til det modtagende selskab mod udelukkende at få tildelt aktier eller anparter i det modtagende selskab.«