Samtlige foretagne tinglysninger under anvendelse af storkundeordningen samt ansøgte godtgørelser og tilbagebetalinger af tinglysningsafgift skal registreres med dato-løbenummer og beløb. Hvis der ikke findes et dato-løbenummer, kan lignende sikker identifikation af det tinglyste anvendes.
Stk. 2 Regnskabet skal indeholde følgende konti:
-
1) Konto for udgående tinglysningsafgift.
-
2) Konto for indgående tinglysningsafgift.
Stk. 3 På kontoen for udgående tinglysningsafgift føres afregningsperiodens tinglysninger.
Stk. 4 På kontoen for indgående tinglysningsafgift føres de i afregningsperiodens ansøgte godtgørelser og tilbagebetalinger af tinglysningsafgift.