Omdannelse af et aktieselskab til anpartsselskab eller omdannelse af anpartsselskab til aktieselskab er omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 6 a. Ved omdannelse fra aktieselskab til anpartsselskab erklæres følgende: »Tinglysningen er omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 6 a, idet selskabet, som er tinglyst ejer af ejendommen, er omdannet fra et aktieselskab til et anpartsselskab.«
Stk. 2 Ved omdannelse af et anpartsselskab til aktieselskab anvendes følgende erklæring: »Tinglysningen er omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 6 a, idet selskabet, som er tinglyst ejer af ejendommen, er omdannet fra et anpartsselskab til et aktieselskab.«