Ved kontor- og forretningsejendomme, jf. § 5, stk. 4, nr. 2, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., forstås ejendomme, der enten udlejes til administration eller servicevirksomheder m.v., eller som anvendes af ejeren til administration eller servicevirksomhed m.v., herunder bl.a. følgende:
-
1) Kontorarealer, medmindre de er en integreret del af en ejendom til industri- eller håndværksmæssige formål og betjener denne eller har sådan en indretning, at de ikke er almindeligt anvendelige, jf. § 9, stk. 2.
-
2) Butikker, hvor der ikke overvejende foregår produktion eller anden produktbehandling af varer.
-
3) Lagerlokaler, der er en integreret del af eller benyttes af servicevirksomheder o. lign., samt selvstændige lagerlokaler, der har en sådan indretning, at de er almindeligt anvendelige.
-
4) Restauranter, kroer og lignende spisesteder.
-
5) Hoteller og ferielande.
-
6) Kongres- og kursuscentre.
-
7) Campingpladser.
-
8) Trafikterminaler, servicestationer, brandstationer, auktionshaller og eksportstalde.
-
9) Ejendomme til sociale, kulturelle og undervisningsmæssige formål, som ikke er omfattet af § 14.