Kapitel 4 Forbud mod slagtning og aflivning af drægtige landbrugsdyr i den sidste tiendedel af drægtighedsperioden
Slagtning og aflivning af drægtige landbrugsdyr i den sidste tiendedel af drægtighedsperioden er forbudt.
Det i § 8 nævnte slagteforbud finder ikke anvendelse, hvis der er tale om nødslagtning, hvor dyret aflives på bedriften, eller hvis dyret er blevet transporteret til et slagteri i modstrid med forbuddet om transport af dyr i den sidste tiendedel af drægtighedsperioden, jf. Rådets forordning (EF) Nr. 1/2005 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter.
Stk. 2 Nødslagtning i medfør af stk. 1 skal udføres i henhold til bestemmelserne i bilag III, afsnit I, kapitel VI, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 853/2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer.
Det i § 8 nævnte aflivningsforbud finder ikke anvendelse, hvis
-
1) aflivningen sker ved intravenøs injektion af en for dyret dødelig dosis af veterinært lægemiddel godkendt til aflivning af dyr, eller
-
2) aflivningen sker som led i offentlig sygdomsbekæmpelse.
Stk. 2 Når dyr på grund af sygdom eller tilskadekomst skal aflives straks, kan den i stk. 1, nr. 1, nævnte fremgangsmåde fraviges i fornødent omfang.