En dansk UCITS kan oprette andelsklasser i en afdeling, hvor andelsklasserne indbyrdes varierer på følgende karakteristika:
-
1) Denominering i valuta.
-
2) De typer af investorer andelsklasserne markedsføres overfor.
-
3) Løbende omkostninger, der overholder reglerne i § 5.
-
4) Emissionstillæg og indløsningsfradrag, der overholder reglerne i § 5 og bekendtgørelse om beregning af emissions- og indløsningspriser ved tegning og indløsning af andele i danske UCITS.
-
5) Prisberegningsmetode, jf. bekendtgørelse om beregning af emissions- og indløsningspriser ved tegning og indløsning af andele i danske UCITS.
-
6) Klassespecifikke aktiver, der alene kan være afledte finansielle instrumenter samt en kontantbeholdning til brug for klassens løbende likviditetsbehov.
-
7) Udlodningsprofil (akkumulerende eller udloddende).
-
8) Minimumsindskud.
Stk. 2 Andelsklasser kan også variere på andre karakteristika end de i stk. 1 nævnte, hvis den danske UCITS kan godtgøre, at investorer i én andelsklasse ikke tilgodeses på bekostning af investorer i en anden andelsklasse.