Kapitel 8 Internationale ansøgninger m.v.
Ansøgning om international registrering af et varemærke i henhold til Madridprotokollen indleveres til Patent- og Varemærkestyrelsen på Det Internationale Bureaus formular.
Stk. 2 Ansøgningen skal være affattet på engelsk.
Stk. 3 Med ansøgningen skal følge det fastsatte gebyr, jf. varemærkelovens § 60 e, stk. 1.
En ansøgning om international registrering af et varemærke påføres datoen for ansøgningens modtagelse i Patent- og Varemærkestyrelsen og styrelsens journalnummer.
Stk. 2 Ansøgningen skal indeholde
-
1) ansøgers navn eller firma og postadresse,
-
2) en gengivelse af varemærket,
-
3) en angivelse af de varer eller tjenesteydelser, som varemærket ønskes registreret for, grupperet i klasser i overensstemmelse med den internationale klassificering af varer og tjenesteydelser (Niceklassifikationen),
-
4) en angivelse af ansøgningsdato og ansøgningsnummer eller af registreringsdato og registreringsnummer for den danske basisansøgning eller basisregistrering og
-
5) en angivelse af de stater eller organisationer, som designeres.
Stk. 3 Hvis ansøger ønsker at være repræsenteret af en fuldmægtig over for Det Internationale Bureau, skal fuldmægtigens navn og adresse fremgå af ansøgningen.
Stk. 4 Ansøgningen skal endvidere være udfærdiget i overensstemmelse med artiklerne 3, 3b og 3c i Madridprotokollen og de dertil knyttede regler i gennemførelsesforskrifterne til Madridprotokollen.
Er ekspeditionsgebyret modtaget af Patent- og Varemærkestyrelsen, og er ansøgningen i overensstemmelse med bestemmelserne i §§ 38 og 39 og bestemmelserne i varemærkelovens § 50, og er der overensstemmelse mellem oplysningerne i den internationale ansøgning og oplysningerne i basisansøgningen eller basisregistreringen, videresender Patent- og Varemærkestyrelsen den internationale ansøgning til Det Internationale Bureau.
Stk. 2 Finder styrelsen, at der er noget til hinder for at videresende ansøgningen, giver styrelsen ansøgeren meddelelse herom med en frist for ansøgeren til at udtale sig. Er ansøgningen ikke bragt i orden inden for fristen på 2 måneder efter Madridprotokollens artikel 3, stk. 4, tager styrelsen stilling til, om ansøgningen skal afvises eller sendes til Det Internationale Bureau, som den foreligger.
Begæring om efterfølgende designering i henhold til varemærkelovens § 51 og Madridprotokollens artikel 3c, stk. 2, indleveres til Patent- og Varemærkestyrelsen eller til Det Internationale Bureau. Begæringen skal indleveres på Det Internationale Bureaus formular. Bestemmelserne i § 39, stk. 2-4, og § 40, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2 Med begæringer efter stk. 1 skal følge det fastsatte gebyr, jf. varemærkelovens § 60 e, stk. 2.