En ansøgning efter varemærkelovens § 58, stk. 2, om videreførelse i dansk ret af en international varemærkeregistrering, hvori Danmark er designeret, skal indgives til Patent- og Varemærkestyrelsen. Bestemmelserne i §§ 2-7 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2 Med ansøgninger indgivet efter stk. 1, skal følge det foreskrevne gebyr, jf. varemærkelovens § 60 a, stk. 4.
Stk. 3 Finder Patent- og Varemærkestyrelsen, at betingelserne i varemærkelovens § 58, stk. 2, nr. 1 og 2, for videreførelse i dansk ret af den internationale registrering ikke er opfyldt, giver styrelsen ansøgeren meddelelse herom med en frist til at udtale sig. Ansøgeren kan i indtil 2 måneder fra fristens udløb anmode om en forlængelse af fristen.
Stk. 4 Har Patent- og Varemærkestyrelsen i medfør af stk. 3 truffet afgørelse om, at betingelserne for videreførelse af den internationale registrering i dansk ret ikke er opfyldt, kan ansøgeren, i indtil 2 måneder fra afgørelsen er blevet endelig, anmode om, at ansøgningen behandles som en ny dansk varemærkeansøgning, jf. varemærkelovens kapitel 2.
Stk. 5 Modtager Patent- og Varemærkestyrelsen ikke en anmodning efter stk. 4 inden den angivne frist, henlægges ansøgningen.
Stk. 6 Har Patent- og Varemærkestyrelsen modtaget en anmodning efter stk. 4, fastsættes ansøgningsgebyret i overensstemmelse med varemærkelovens § 60 a, stk. 1. For fastsættelsen af ansøgningsdatoen for varemærkeansøgningen finder varemærkelovens § 11, stk. 9, anvendelse.