Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM) anerkendes som dansk erstatningsorgan, der kan udbetale erstatning for skader forvoldt af et motordrevet køretøj, hvis
-
1) skadelidte er bosat i Danmark,
-
2) køretøjet er forsikret og hjemmehørende i en anden medlemsstat i Den Europæiske Union eller Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, eller det ikke er muligt at identificere det forsikringsselskab, der har ansvarsforsikret køretøjet, og
-
3) skaden er sket i en anden medlemsstat i Den Europæiske Union eller Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde eller i en ikke-medlemsstat, der har tilsluttet sig grønkortordningen.
Stk. 2 Erstatningsorganet kan ikke samtidig påtage sig hvervet som skadebehandlingsrepræsentant for udenlandske forsikringsselskaber.