Bekendtgørelse om ansvarshavende aktuar § 4

Denne konsoliderede version af bekendtgørelse om ansvarshavende aktuar er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

ophæves den 1. januar 2025

Bekendtgørelse nr. 1305 af 28. november 2017

§ 4

Når bestyrelsen har ansat en ansvarshavende aktuar, skal dette indberettes til Finanstilsynet senest 14 dage efter ansættelsen.

Stk. 2 Bestyrelsen skal ved indberetningen, jf. stk. 1, afgive en erklæring om, at den ansvarshavende aktuar overholder kravene i § 3.

Stk. 3 Når den ansvarshavende aktuar afskediges eller fratræder som ansvarshavende aktuar, skal bestyrelsen og den ansvarshavende aktuar senest 1 måned efter fratrædelsen indsende hver sin redegørelse til Finanstilsynet om baggrunden herfor.