Bekendtgørelse om anvendelse af internationale regnskabsstandarder for virksomheder omfattet af lov om finansiel virksomhed (IFRS-bekendtgørelsen for finansielle virksomheder)

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

ophæves den 31. december 2024

Bekendtgørelse nr. 1306 af 16. december 2008

I medfør af § 183, stk. 6, og § 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 897 af 4. september 2008, fastsættes:

Bekendtgørelsen er konsolideret med senere ændringer. Her kan du se hvilke ændringsbekendtgørelser, som er indarbejdet.

  • Ændringsbekendtgørelsen er implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
  • Ændringsbekendtgørelsen er delvist implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
  • Ændringsbekendtgørelsen er endnu ikke implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
§ 1

Bekendtgørelsen finder anvendelse for virksomheder omfattet af lov om finansiel virksomhed, der udarbejder årsrapport efter de af Kommissionen vedtagne internationale regnskabsstandarder, jf. § 183, stk. 3 og 4, i lov om finansiel virksomhed.

Stk. 2 Bekendtgørelsen finder anvendelse på års- og delårsrapporter.

Stk. 3 Hvis virksomheden alene anvender standarderne nævnt i stk. 1 på koncernregnskabet og ikke på selskabsregnskabet, finder bekendtgørelsen alene anvendelse på koncernregnskabet.

§ 2

Hvor bestemmelser i lov om finansiel virksomhed eller bekendtgørelser udstedt i medfør af lovens § 196 regulerer samme forhold som de af Kommissionen vedtagne internationale regnskabsstandarder, skal virksomheder omfattet af § 1 anvende standarderne i stedet for bestemmelserne i lov om finansiel virksomhed og i bekendtgørelser udstedt i medfør af lovens § 196.

Stk. 2 Halvårsrapporten skal udarbejdes efter bestemmelserne i den af Kommissionen vedtagne internationale regnskabsstandard om præsentation af delårsrapporter.

Stk. 3 For virksomheder, hvis årsrapport skal indeholde et koncernregnskab, skal halvårsrapporten tilsvarende indeholde et koncernregnskab på halvårsbasis udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i denne bekendtgørelse.

Stk. 4 Hvis virksomheden offentliggør kvartalsrapporter, finder stk. 2 og 3 også anvendelse på disse. En modervirksomhed kan dog undlade at medtage sit eget regnskab, således at kvartalsrapporten alene omfatter koncernregnskabet på kvartalsbasis.

Stk. 2 § 183, stk. 1, §§ 184, 190, 191 og 193-195 i lov om finansiel virksomhed finder dog ikke anvendelse på halvårsrapporten og eventuelle kvartalsrapporter.

§ 4

Virksomheder omfattet af § 1, som tillige er omfattet af bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl., skal i årsrapporten ud over de bestemmelser, som er foreskrevet i de af Kommissionen vedtagne internationale regnskabsstandarder, opfylde §§ 2, 3, 87 a, 118, 120-122, 125, 129, 131-135 og 144 i ovennævnte bekendtgørelse, jf. § 2.

Stk. 2 De hoved- og nøgletal, som skal oplyses i årsrapporten, jf. § 87 a i bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl., skal opgøres i overensstemmelse med den regnskabspraksis, som er anvendt i årsrapporten.

Stk. 3 §§ 2 og 3, § 148, stk. 1, 1. pkt., § 148, stk. 4 og 6-8, samt § 148 a, stk. 2 og 3, i bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. finder tillige anvendelse på halvårsrapporten samt på eventuelle kvartalsrapporter, jf. § 2.

§ 5

Virksomheder omfattet af § 1, som tillige er omfattet af bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser, skal i årsrapporten ud over de bestemmelser, som er foreskrevet i de af Kommissionen vedtagne internationale regnskabsstandarder, opfylde §§ 2, 3, 91 a, 96-98, 101, 102, 106, 108, 110-117, 120, 124-132 og 141 i ovennævnte bekendtgørelse, jf. § 2.

Stk. 2 De hoved- og nøgletal, som skal oplyses i årsrapporten, jf. § 91 a i bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser, skal opgøres i overensstemmelse med den regnskabspraksis, som er anvendt i årsrapporten.

Stk. 3 §§ 2 og 3, § 145, stk. 1, 1. pkt., § 145, stk. 3 og 5-7, og § 145 a, stk. 2 og 3 i bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser finder tillige anvendelse på halvårsrapporten samt på eventuelle kvartalsrapporter, jf. § 2.

§ 6

Bestemmelserne om binding af reserver i § 56, stk. 4, og § 61, stk. 3 og 4, i bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. samt § 53, stk. 4, § 58, stk. 3 og 4, og § 83, stk. 2, i bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser finder tilsvarende anvendelse på opreguleringer og opskrivninger, som er foretaget efter bestemmelserne i de af Kommissionen vedtagne internationale regnskabsstandarder.

Stk. 2 Andre opreguleringer og opskrivninger af aktiver eller nedreguleringer og nedskrivninger af forpligtelser foretaget efter de af Kommissionen vedtagne internationale regnskabsstandarder, som ikke er tilladt efter de i stk. 1 nævnte bekendtgørelser, henlægges til posten Opskrivningshenlæggelser under egenkapitalen.

Stk. 3 Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse ved udarbejdelse af koncernregnskabet.

§ 7

Når der i forbindelse med fusion eller lignende i henhold til bestemmelser i lovgivningen kræves udarbejdet en åbningsbalance, udarbejdes denne i overensstemmelse med de af Kommissionen vedtagne internationale regnskabsstandarder, jf. dog stk. 2.

Stk. 2 Uanset stk. 1 skal åbningsbalancen, når dette er krævet i lovgivningen, udarbejdes for den juridisk fortsættende virksomhed.

§ 8

Eventuelle forskelsbeløb mellem regnskabsresultatet og egenkapitalen i virksomhedens års- henholdsvis halvårsrapport udarbejdet efter de af Kommissionen vedtagne internationale regnskabsstandarder og de tilsvarende beløb, som de er elektronisk indberettet til Finanstilsynet, skal oplyses.

Stk. 2 Forskelsbeløbene efter stk. 1 skal specificeres og forklares ved en angivelse af de forhold, som giver anledning til forskelsbeløbene.

Stk. 3 Fremgår afstemningerne efter stk. 1 og 2 ikke af virksomhedens års- henholdsvis halvårsrapport, skal afstemningen samtidig med offentliggørelsen af års- henholdsvis halvårsrapporten være offentligt tilgængeligt på anden måde, eksempelvis på virksomhedens internetadresse. Det skal af års- henholdsvis halvårsrapporten fremgå, hvordan offentligheden kan blive bekendt med afstemningen.

§ 9

Forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af § 2, § 3, stk. 1, §§ 4 og 5, § 6, stk. 1 og 2, §§ 7 samt 8 straffes med bøde.

Stk. 2 Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 10

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2009 og finder første gang anvendelse på årsrapporter og delårsrapporter, der vedrører regnskabsår, der begynder den 1. januar 2009.

Stk. 2 Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1264 af 26. oktober 2007 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder for virksomheder omfattet af lov om finansiel virksomhed. Bekendtgørelsen finder dog anvendelse på årsrapporter og halvårsrapporter, der vedrører regnskabsåret 2008.