Bekendtgørelse om anvendelse af internationale regnskabsstandarder for virksomheder omfattet af lov om finansiel virksomhed (IFRS-bekendtgørelsen for finansielle virksomheder) § 2

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

ophæves den 31. december 2024

Bekendtgørelse nr. 1306 af 16. december 2008

§ 2

Hvor bestemmelser i lov om finansiel virksomhed eller bekendtgørelser udstedt i medfør af lovens § 196 regulerer samme forhold som de af Kommissionen vedtagne internationale regnskabsstandarder, skal virksomheder omfattet af § 1 anvende standarderne i stedet for bestemmelserne i lov om finansiel virksomhed og i bekendtgørelser udstedt i medfør af lovens § 196.

Stk. 2 Halvårsrapporten skal udarbejdes efter bestemmelserne i den af Kommissionen vedtagne internationale regnskabsstandard om præsentation af delårsrapporter.

Stk. 3 For virksomheder, hvis årsrapport skal indeholde et koncernregnskab, skal halvårsrapporten tilsvarende indeholde et koncernregnskab på halvårsbasis udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i denne bekendtgørelse.

Stk. 4 Hvis virksomheden offentliggør kvartalsrapporter, finder stk. 2 og 3 også anvendelse på disse. En modervirksomhed kan dog undlade at medtage sit eget regnskab, således at kvartalsrapporten alene omfatter koncernregnskabet på kvartalsbasis.