Bestemmelserne om binding af reserver i § 56, stk. 4, og § 61, stk. 3 og 4, i bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. samt § 53, stk. 4, § 58, stk. 3 og 4, og § 83, stk. 2, i bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser finder tilsvarende anvendelse på opreguleringer og opskrivninger, som er foretaget efter bestemmelserne i de af Kommissionen vedtagne internationale regnskabsstandarder.
Stk. 2 Andre opreguleringer og opskrivninger af aktiver eller nedreguleringer og nedskrivninger af forpligtelser foretaget efter de af Kommissionen vedtagne internationale regnskabsstandarder, som ikke er tilladt efter de i stk. 1 nævnte bekendtgørelser, henlægges til posten Opskrivningshenlæggelser under egenkapitalen.