Bekendtgørelse om anvendelse af internationale regnskabsstandarder for virksomheder omfattet af lov om finansiel virksomhed og lov om forsikringsvirksomhed (IFRS-bekendtgørelsen for finansielle virksomheder) § 6

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1208 af 22. november 2024

§ 6

Bestemmelserne om binding af reserver i § 56, stk. 4, og § 61, stk. 3 og 4, i bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. samt § 54, stk. 4, § 59, stk. 3 og 4, og § 88, stk. 2, i bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser finder tilsvarende anvendelse på opreguleringer og opskrivninger, som er foretaget efter bestemmelserne i de af Kommissionen vedtagne internationale regnskabsstandarder.

Stk. 2 Andre opreguleringer og opskrivninger af aktiver eller nedreguleringer og nedskrivninger af forpligtelser foretaget efter de af Kommissionen vedtagne internationale regnskabsstandarder, som ikke er tilladt efter de i stk. 1 nævnte bekendtgørelser, henlægges til posten Opskrivningshenlæggelser under egenkapitalen.

Stk. 3 Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse ved udarbejdelse af koncernregnskabet.