Kapitel 15 Vejvisning for cykel-, fodgænger- og vandreruter
Når servicevejvisning alene henvender sig til cyklister, fodgængere eller vandrere, skal stipilvejviser F 21,2 Stipilvejviser anvendes med mindre servicetavler og/eller servicemålets navn.
Stk. 2 Mindre servicetavler kan indsættes på stivejvisere.
Ruteafmærkningen foretages med stirutetavler eller stipilvejvisere for cyklister, fodgængere og vandrere. Endvidere kan for cyklister anvendes stitabelvejvisere og stidiagramtavler.
Stk. 2 Der skal anvendes samme identifikation på alle vejvisningstavler, der vedrører én rute. Identifikationen består alene af hvidt cykel-, fodgænger- eller vandresymbol eller en kombination heraf, på blå baggrund samt rutens nummer, navn eller logo. Nummer og logo sættes i hvid ramme.
Stk. 3 Afmærkning af en rute med logo, skal i hvert enkelt tilfælde godkendes af Vejdirektoratet. Logoet skal være hvidt, jf. dog § 441.
Stk. 4 Der kan anføres op til 4 rutenumre for cykelruter på en stirutetavle. Rutenumrene placeres over hinanden med nationale rutenumre over regionale rutenumre, som placeres over lokale rutenumre. Europæiske rutenumre placeres nederst under nationale, regionale og lokale rutenumre. For den enkelte rutetype placeres laveste nummer øverst eller til venstre for et højere nummer.
Europæiske cykel- og vandreruter kan med Vejdirektoratets godkendelse afmærkes med logo i farver, anbragt på undertavler.
Nationale cykelruter udpeges, planlægges og ændres af de kommuner, som de forløber i.
Stk. 2 Såfremt ruten forløber langs en statsvej sker udpegning, planlægning og ændring i samarbejde med Vejdirektoratet.
Stk. 3 Etablering af nye ruter samt ændring og nedlæggelse af eksisterende ruter skal indberettes til Vejdirektoratet, der lejlighedsvis ajourfører kort over ruterne.
En cykelrute kan udpeges som national cykelrute, når:
-
1) ruten er af national betydning, dvs. den går gennem flere landsdele og er mindst 200 km lang,
-
2) der foreligger en indstilling fra Vejdirektoratets Cykelråd herom,
-
3) ruten er uden blinde ender, sløjfer og forgreninger, og
-
4) ruten er tydeligt afmærket - også i byer og ved færgehavne.
Stk. 2 Hel eller delvis ændring af en national cykelrute skal opfylde kravene i stk. 1.
Nord-sydgående ruter skal afmærkes med ulige numre, øst-vestgående med lige numre.
Regionale cykelruter udpeges, planlægges, koordineres og ændres i samarbejde mellem de kommuner, som de forløber i.
Stk. 2 Såfremt ruten forløber langs en statsvej sker udpegning, planlægning og ændring i samarbejde med Vejdirektoratet.
Rutenummeret kan suppleres med rutens navn i hvid tekst på den blå baggrund under nummeret.
Stk. 2 Inden for en kommune må der ikke forekomme mere end én regional rute med samme rutenummer.
Stk. 3 Ruter, som krydser kommunegrænser, skal have samme nummer i alle kommunerne.
Stk. 4 Rutenummeret må ikke være sammenfaldende med en nærliggende vejs rutenummer, hvis det er muligt for bilister at se begge rutenumre.
Rutenummeret kan suppleres med eller erstattes af rutens navn i hvid tekst på den blå baggrund eller erstattes af et hvidt logo placeret på samme måde som nummeret i rammen.
Stk. 2 Logoet må ikke kunne forveksles med logoer for andre ruter.
Stk. 3 Afmærkning af en rute med logo, skal i hvert enkelt tilfælde godkendes af Vejdirektoratet.