Højtsiddende trafiksignaler på alle overordnede veje og på veje uden for tættere bebygget område skal have en kraftig lysstyrke i referenceretningen på minimum 400 cd. Kraftig lysstyrke må ikke anvendes på lavtsiddende trafiksignaler.
Stk. 2 Lysstyrker skal måles som angivet i DS/EN 12368.
Stk. 3 Lysstyrken i referenceretningen skal opfylde kravene i bilag 6 tabel 1.
Stk. 4 I en række andre retninger skal lysstyrkerne mindst udgøre de procentværdier i forhold til den målte lysstyrke i referenceretningen, der er angivet i bilag 6 tabel 2 for ekstra bredde.
Stk. 5 Der må ikke i nogen retning forekomme lysstyrker, der overstiger de i bilag 6 tabel 1 angivne værdier for maksimum lysstyrke.
Stk. 6 Lysfordelingen skal i det væsentlige være jævn. Således må der ikke forekomme lysstyrker i retninger, som ligger mellem to retninger i bilag 6 tabel 2 eller tabel 3, der er lavere end angivet for de to retninger.
Stk. 7 De angivne lysstyrker skal opretholdes om dagen.