Der kan anvendes servicetavle og tekst med virksomhedsnavn til kommercielle offentlige og private institutioner og virksomheder, når § 363 er opfyldt. Servicemålene er:
-
1) Almene institutioner og anlæg (hospitaler, skoler, sports-/idrætsanlæg og lignende).
-
2) Kulturelle institutioner (kulturhuse, forsamlingshuse, teatre og lignende).
-
3) Offentlige kontorer og servicefunktioner.
-
4) Industriområder.
-
5) Offentlige og private virksomheder.
Stk. 2 Der må kun vejvises med servicetavle M 21 Førstehjælp til døgnåbne skadestuer, som kan yde førstehjælp.