Der kan vejvises til serviceanlæg (tankanlæg, restauranter, information og rasteplads), der ligger på motorvejens sideanlæg.
Stk. 2 Servicetavle M 61 Informationstavle skal anvendes til at angive, at der på rastepladsen findes informationstavle.
Stk. 3 Servicetavle M 61 med tagsymbol må kun anvendes efter samråd med Dansk Turismefremmes Autorisationsordning.
Stk. 4 Der vejvises med kommercielle servicetavler M 24 Tankanlæg eller lignende, M 43 Restaurant og M 61 Information på én og samme selvstændige undertavle under servicetavle M 34 Rasteplads. På særskilt undertavle skal angives navnet på motorvejens rasteplads. Tavlen opstilles henholdsvis 0 meter, 500 meter og enten 1000 meter eller 1500 meter før rastepladsens frakørsel. Når en rasteplads har samme frakørsel som frakørslen til det almindelige vejnet, men stadig er i direkte tilknytning til motorvejen, skal servicevejvisningen i stedet forvarsles henholdsvis 250 meter og 750 meter før frakørslen.
Stk. 5 Den i stk. 4 nævnte kommercielle servicevejvisning kan forvarsles 5 kilometer før rastepladsens frakørsel på motorvejen. Tavlerne skal have den udformning, der er nævnt i 1. og 2. pkt.
Stk. 6 M 24 Tankanlæg eller lignende kan anvendes som selvstændig kommerciel servicetavle med navnet på rastepladsen. Tavlen kan anvendes ud over de i stk. 4 og 5 nævnte tilfælde én gang tidligere før motorvejens rasteplads. Der skal angives det antal kilometer, der er til den pågældende rasteplads på motorvejen.
Stk. 7 Tavlerne må ikke opsættes som portaltavler.