B 16 må ikke opsættes på motorveje. Tavlen skal opsættes på alle andre hovedveje. Politiet kan dog godkende, at tavlen ikke opsættes på hovedveje, der er motortrafikveje, og på hovedveje inden for tættere bebygget område.
Stk. 2 Tavlen skal opsættes efter kryds med betydende sideveje og i øvrigt skiftevis i hver vejside, således at afstanden mellem tavlerne ikke er større end 3 km.
Stk. 3 Veje afmærket med L 41 Rutenummer for Europavej, L 42 Rutenummer for primærruter og veje afmærket som primære ringruter med L 44 Rutenummer for ringruter skal være udlagt som hovedveje.