C 55 skal gentages efter alle betydende sideveje højst 50 m efter vejindmundingen og ved accelerationsbaner højst 100 m efter disses afslutning. Hvis sidevejen har en lavere hastighedsbegrænsning end den vej, der svinges ind på, kan ovenstående maksimale længde på 50 m øges indtil 150 m afhængig af de lokale forhold.
Stk. 2 Såfremt en lokal hastighedsbegrænsning skal gælde forbi tavlerne E 42 Motorvej, E 44 Motorvej ophører, E 55 Tættere bebygget område og E 56 Ophør af tættere bebygget område, skal C 55 gentages ved eller højst 60 m efter tavlen. C 55 må dog aldrig opsættes nærmere end 30 m før eller efter E 55 Tættere bebygget område.
Stk. 3 På veje med mere end én vognbane i samme færdselsretning skal C 55 opsættes ved begge sider af kørebanen, jf. dog stk. 4.
Stk. 4 På motorvej og motortrafikvej med til- og frakørselsramper skal C 55 anvendes, hvor der indføres lokal hastighedsbegrænsning på den aktuelle vejstrækning, jf. dog stk. 2. Tavlen placeres efter følgende:
-
1) C 55 skal opsættes højst 50 m efter tilkørselsrampens kilespids til motorvej eller motortrafikvej.
-
2) Hvor det ikke er tydeligt for trafikanten, at forbuddet stadig er gældende, skal C 55 gentages, dog mindst for hver 4.000 m.
-
3) Tavlen skal opsættes ved venstre og højre side af kørebanen.
-
4) C 55 og C 56 opsættes kun på den aktuelle vejstrækning, som ikke omfatter til- og frakørselsrampe.
Stk. 5 Ved jernbaneoverkørsler, der (bortset fra med A 72 Jernbaneoverkørsel uden bomme og med A 74 Krydsmærke) alene er sikret ved en tinglyst oversigt, skal etableres lokal hastighedsbegrænsning de sidste 100 m før overkørslen.