Denne bekendtgørelse udvider beskyttelsen i henhold til ophavsretsloven til værker og andre frembringelser m.v., der ikke omfattes af den umiddelbare beskyttelse efter lovens §§ 85 eller 86.
Bestemmelserne i ophavsretslovens kapitler 1-4 og 6-9, undtagen §§ 39-46a og § 64, anvendes med de afvigelser, som følger af bekendtgørelsens §§ 3-5, på
-
1) værker af personer, der er statsborgere i eller bosat i lande, som har tiltrådt konventionen til værn for litterære og kunstneriske værker (Bernerkonventionen),
-
2) andre værker, som er udgivet første gang i et andet konventionsland eller er udgivet i et sådant land samtidig med eller inden for 30 dage efter deres første udgivelse i et uden for konventionen stående land,
-
3) filmværker, hvis producent har sit hovedsæde i eller er bosat i et andet konventionsland,
-
4) bygningsværker beliggende i et andet konventionsland og
-
5) kunstværker, der er indføjet i bygninger eller anlæg i et andet konventionsland.
Når beskyttelsestiden for et værk er udløbet efter den lovgivning, der gælder i værkets hjemland, nyder værket ikke beskyttelse efter ophavsretslovens bestemmelser.
Stk. 2 For værker, der først udgives i et konventionsland, anses som hjemland det konventionsland, hvor udgivelsen fandt sted. For værker, der er udgivet samtidig eller inden for 30 dage i to eller flere konventionslande med forskellig beskyttelsestid, anses som hjemland det land, der har den korteste beskyttelsestid. For værker, der er udgivet i et konventionsland samtidig med eller inden for 30 dage efter deres første udgivelse i et uden for konventionen stående land, anses konventionslandet som hjemland.
Stk. 3 For værker, der ikke er udgivet, eller som ikke er omfattet af reglerne i stk. 2, anses som hjemland det konventionsland, hvor ophavsmanden er statsborger eller bosat. For bygningsværker, der er beliggende i et konventionsland, og kunstværker, der er indføjet i bygninger eller anlæg beliggende i et konventionsland, anses dette land som hjemland. For filmværker, hvis producent har hovedsæde i eller er bosat i et konventionsland, anses dette som hjemland.
For sådanne værker af brugskunst samt industrielle mønstre og modeller, der i hjemlandet udelukkende beskyttes som mønstre og modeller, ydes der alene beskyttelse efter den danske lovgivning om design.
Bestemmelsen i ophavsretslovens § 38 (følgeret) finder anvendelse på værker af personer, der er statsborgere i eller bosat i konventionslande, som har gennemført en følgeretsordning som omhandlet i Bernerkonventionens art. 14 ter.
Bestemmelserne i ophavsretslovens kapitler 1-4 og 6-9, undtagen bestemmelserne i §§ 38-46a og § 64, anvendes med de afvigelser, som følger af anordningens §§ 8-10, på
-
1) værker af personer, der er statsborgere i lande, som er tilsluttet Verdenskonventionen om ophavsret af 1952 eller den i Paris den 24. juli 1971 reviderede konventionstekst,
-
2) andre værker, som er udgivet første gang i et andet konventionsland,
-
3) værker af personer, der er bosat i et andet konventionsland, under forudsætning af, at dette land i sin lovgivning har ligestillet sådanne personer med sine egne statsborgere i henseende til anvendelsen af Verdenskonventionen, og
-
4) værker af statsløse og flygtninge, som er bosat i lande tilsluttet tillægsprotokol 1 til Verdenskonventionen.
Når beskyttelsestiden for et værk er udløbet efter den i værkets hjemland gældende lovgivning, nyder værket ikke beskyttelse efter ophavsretslovens bestemmelser.
Stk. 2 Når et værk er udgivet første gang i et konventionsland, anses dette land som værkets hjemland. I tilfælde af værkets udgivelse samtidig eller inden for 30 dage i to eller flere konventionslande med forskellig beskyttelsestid, anses dog som værkets hjemland det land, der har den korteste beskyttelsestid.
Stk. 3 Når et værk er udgivet første gang i et uden for konventionen stående land, anses som værkets hjemland det land, i hvilket værkets ophavsmand er statsborger.
Stk. 4 For et ikke-udgivet værk anses som hjemland det land, i hvilket værkets ophavsmand er statsborger.
Bestemmelserne i §§ 7-9 gælder ikke for
-
1) værker, som er omfattet af bestemmelserne i § 2, og
-
2) værker fra et land, som efter 1. januar 1951 er udtrådt af Bernerunionen, medmindre dette land efter pkt. b i tillægsdeklarationen til art. XVII i den i Paris i 1971 reviderede konventionstekst er at anse for udviklingsland og ved udtrædelsen af Bernerunionen hos UNESCO's generaldirektør har deponeret meddelelse om, at landet betragter sig som et udviklingsland.
Bestemmelserne i ophavsretslovens kapitler 1-4 og 6-9, undtagen bestemmelserne i §§ 38-46a og § 64, finder anvendelse på værker, som først er udgivet af De Forenede Nationer (FN), af de specielle organisationer knyttet til FN eller af Organisationen af Amerikanske Stater, samt på ikke-udgivne værker, som de nævnte organisationer har ret til at udgive.
Bestemmelserne i ophavsretslovens § 65 (udøvende kunstnere), undtagen henvisningerne i § 65 til §§ 39-46a, anvendes,
-
1) hvis fremførelsen har fundet sted i et konventionsland, eller
-
2) hvis fremførelsen er gengivet på en lydoptagelse, som er fremstillet af en person, der er statsborger i eller bosat i et konventionsland, eller
-
3) hvis fremførelsen er gengivet på en lydoptagelse, som er fremstillet af et selskab, som har hovedsæde i et konventionsland.
Stk. 2 Bestemmelserne om tilgængeliggørelse for almenheden af fremførelser og optagelser i ophavsretslovens § 65, stk. 1-2 og 4, finder for så vidt angår samtidig og uændret videreudsendelse over kabelanlæg eller trådløst ikke anvendelse på andre lande.
Bestemmelserne i ophavsretslovens § 66 (fremstillere af lydoptagelser) og de dertil hørende bestemmelser i loven, undtagen henvisningerne i § 66 til §§ 39-46a, anvendes,
-
1) hvis lydoptagelsen har fundet sted i et konventionsland, eller
-
2) hvis lydoptagelsen er fremstillet af en person, der er statsborger i eller bosat i et konventionsland, eller
-
3) hvis lydoptagelsen er fremstillet af et selskab, som har hovedsæde i et konventionsland.
Bestemmelsen i ophavsretslovens § 69 (radio- og fjernsynsforetagender) og de dertil hørende bestemmelser i loven anvendes,
-
1) hvis radio- og fjernsynsudsendelsen har fundet sted i et konventionsland, eller
-
2) hvis radio- og fjernsynsforetagendet har hovedsæde i et andet konventionsland.
Stk. 2 Bestemmelsen om udsendelse af radio- og fjernsynsudsendelser i ophavsretslovens § 69, stk. 1, finder for så vidt angår fordeling over kabelanlæg ikke anvendelse på andre lande.
Bestemmelserne i §§ 12 og 13 finder tilsvarende anvendelse i forhold til lande, der har tiltrådt WIPO-traktaten om fremførelser og fonogrammer (WPPT).
Stk. 2 Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på udøvende kunstneres fremførelser, som er gengivet på film eller anden audiovisuel fremstilling.
Stk. 3 Bestemmelserne i ophavsretslovens §§ 75 c-75 e finder tilsvarende anvendelse i forhold til lande, der har tiltrådt WIPO-traktaten om fremførelser og fonogrammer (WPPT).
Bestemmelserne i §§ 2-5 finder tilsvarende anvendelse i forhold til lande, der har tiltrådt overenskomsten om Verdenshandelsorganisationen (WTO), herunder aftale om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder (TRIPS).
Stk. 2 Bestemmelserne i §§ 12, 13 og 15 finder med de i disse bestemmelser indeholdte afvigelser tilsvarende anvendelse i forhold til lande, der har tiltrådt WTO, herunder TRIPS-aftalen. Bestemmelserne i ophavsretslovens § 65, stk. 2, og § 66, stk. 1, finder dog for så vidt angår offentlig fremførelse af optagelser kun anvendelse i forhold til de i §§ 12 og 13 nævnte lande.
Bestemmelserne om udbetaling af vederlag for eksemplarfremstilling til privat brug i ophavsretslovens §§ 39-46a finder anvendelse på
-
1) værker og fotografiske billeder frembragt eller fremstillet af personer, der er statsborgere i eller bosat i andre lande, under forudsætning af, at der i det pågældende land er gennemført en vederlagsordning for uindspillede bånd, som åbner mulighed for vederlag til danske rettighedshavere, og
-
2) filmværker, hvis producent har sit hovedsæde i eller er bosat i andre lande, under forudsætning af, at der i det pågældende land er gennemført en vederlagsordning for uindspillede bånd, som åbner mulighed for vederlag til danske rettighedshavere.
Stk. 2 Bestemmelserne i stk. 1 finder ikke anvendelse, når beskyttelsestiden for værket eller billedet er udløbet i rettighedshaverens hjemland.
Bestemmelserne i ophavsretslovens §§ 65 og 66, jf. §§ 39-46a, om udbetaling af vederlag for eksemplarfremstilling til privat brug, finder anvendelse på fremførelser og lydoptagelser med tilknytning til andre lande, jf. kriterierne i §§ 12 og 13, under forudsætning af, at der i det pågældende land er gennemført en vederlagsordning for uindspillede bånd, som åbner mulighed for vederlag til danske rettighedshavere.
Stk. 2 Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse, når beskyttelsestiden for fremførelsen eller lydoptagelsen er udløbet i rettighedshaverens hjemland.
Bestemmelsen i ophavsretslovens § 71 finder anvendelse på
-
1) databaser, som er fremstillet af personer bosat i Isle of Man, eller
-
2) databaser, som er fremstillet af selskaber, der har hovedsæde i Isle of Man.