Kapitel 2 Apoteksenheder
En apoteksfilial er en enhed knyttet til et apotek og drevet for apotekerens regning i selvstændige eller afgrænsede lokaler med et af apotekeren ansat fagligt uddannet personale, jf. kapitel 3.
Stk. 2 Apoteksfilialer kan forhandle de samme varer som apoteker, jf. dog stk. 4.
Stk. 3 Apoteksfilialer må opsplitte lægemidler til veterinær brug efter apotekerlovens § 12, stk. 1, nr. 6, § 12 c og regler fastsat i medfør af apotekerlovens § 12, stk. 6.
Stk. 4 Apoteksfilialer må foretage fremstilling af cannabisslutprodukter, men må ikke foretage lægemiddelfremstilling.
Stk. 5 Apoteksfilialer skal tilbyde genordination efter apotekerlovens § 11 a, stk. 1.
Stk. 6 Apoteksfilialer skal tilbyde ordination af tilskud til dosisdispensering efter apotekerlovens § 11 b, stk. 1, hvis medicinbrugeren er berettiget til det.
Et apoteksudsalg er en enhed knyttet til et apotek og drevet for apotekerens regning i selvstændige eller afgrænsede lokaler med et af apotekeren ansat fagligt uddannet personale, jf. kapitel 3.
Stk. 2 Apoteksudsalg kan udlevere lægemidler efter recept, der forud er ekspederet på apotek eller apoteksfilial (som apoteksudsalget er knyttet til). Apoteksudsalget kan dog taksere, herunder reservere, lægemidler efter recept.
Stk. 3 Apoteksudsalg kan forhandle ikke receptpligtige lægemidler samt andre varer, som apoteker i øvrigt må forhandle.
Stk. 4 Apoteksudsalg må ikke foretage lægemiddelfremstilling eller fremstilling af cannabisslutprodukter.
Stk. 5 Apoteksudsalg må ikke foretage opsplitning af lægemidler til veterinær brug efter apotekerlovens § 12, stk. 1, nr. 6.
Stk. 6 Apoteksudsalg må ikke tilbyde genordination af visse lægemidler efter apotekerlovens § 11 a, stk. 1.
Stk. 7 Apoteksudsalg må ikke tilbyde ordination af tilskud til dosisdispensering efter apotekerlovens § 11 b, stk. 1.
Et håndkøbsudsalg er en enhed, der drives efter skriftlig aftale mellem apotekeren og en forretningsindehaver om at modtage, forhandle og udlevere lægemidler m.v., jf. stk. 2 og 3, som apoteker kan forhandle.
Stk. 2 Et håndkøbsudsalg kan forhandle
-
1) lægemidler, der er undtaget fra apoteksforbehold efter lægemiddellovens § 60, stk. 2, 1. pkt., jf. bekendtgørelse om forhandling af håndkøbslægemidler fra håndkøbsudsalg, og
-
2) lægemidler, der er optaget i Lægemiddelstyrelsens register over godkendte lægemidler under udleveringsgruppe HV, jf. bekendtgørelse om forhandling af visse jern- og vitaminpræparater samt visse antiparasitære lægemidler til dyr uden for apotek.
Stk. 3 Håndkøbsudsalg kan udlevere lægemidler, der er bestilt fra et apotek, herunder lægemidler efter recept, der forud er ekspederet på apotek, og opsplittede lægemidler til veterinær brug, der forud er opsplittet og ekspederet på apotek, samt modtage betaling herfor. Lægemidlerne skal af apoteket være i forseglet forsendelse, og forsynet med apotekets navn, dato for apotekets levering til håndkøbsudsalget, borgerens navn og adresse og den pris, borgeren skal betale. Den anførte pris må ikke fraviges ved udlevering af den forseglede forsendelse.
Stk. 4 De i stk. 3 omtalte lægemidler i forseglet forsendelse, der ikke afhentes, skal returneres til den apoteksenhed, som har ekspederet den forseglede forsendelse inden for 10 dage efter levering.
Stk. 5 De i stk. 2 nævnte lægemidler skal opbevares adskilt fra forretningsstedets øvrige varer, samt i overensstemmelse med reglerne herom i bekendtgørelse om forhandling af håndkøbslægemidler fra håndkøbsudsalg.
Stk. 6 De i stk. 3 nævnte lægemidler skal opbevares utilgængeligt for forretningens kunder (bag disk, i aflåst skab e.l.), adskilt fra forretningsstedets øvrige varer og i overensstemmelse med apotekerens anvisning. Har apotekeren ikke angivet en sådan, skal opbevaringen ske ved mindst 15 grader C og højst 25 grader C.
Et medicinudleveringssted er en enhed, der fra en eller flere apotekere modtager forseglede forsendelser til udlevering til borgerne.
Stk. 2 Et medicinudleveringssted kan udlevere lægemidler, der er bestilt fra et eller flere apoteker, herunder lægemidler efter recept, der forud er ekspederet på apotek, og opsplittede lægemidler til veterinær brug, der forud er opsplittet og ekspederet på apotek, samt modtage betaling herfor. Lægemidlerne skal af apoteket være i forseglet forsendelse, og forsynet med apotekets navn, dato for apotekets levering til medicinudleveringsstedet, borgerens navn og adresse og den pris, borgeren skal betale. Den anførte pris må ikke fraviges ved udlevering af den forseglede forsendelse.
Stk. 3 De i stk. 2 omtalte lægemidler i forseglet forsendelse, der ikke afhentes, skal returneres til den apoteksenhed, som har ekspederet den forseglede forsendelse inden for 10 dage efter levering.
Stk. 4 De forseglede forsendelser af lægemidler skal opbevares utilgængeligt for forretningens kunder (bag disk, i aflåst skab e.l.), adskilt fra andre varer og i overensstemmelse med apotekerens anvisning. Har apotekeren ikke angivet en sådan, skal opbevaringen ske ved mindst 15 grader C og højst 25 grader C.
Stk. 5 Temperaturen i lokaler og køleudstyr skal kontrolleres og dokumenteres regelmæssigt. Oplysningerne skal opbevares på medicinudleveringsstedets adresse i mindst 1 år.
Apotekeren skal ved oprettelse, nedlæggelse, overtagelse eller flytning af apoteksfilialer, apoteksudsalg, håndkøbsudsalg og medicinudleveringssteder give meddelelse herom til Lægemiddelstyrelsen senest 14 dage før oprettelsen, nedlæggelsen, overtagelsen eller flytningen.