Et apoteksudsalg er en enhed knyttet til et apotek og drevet for apotekerens regning i selvstændige eller afgrænsede lokaler med et af apotekeren ansat fagligt uddannet personale, jf. kapitel 3.
Stk. 2 Apoteksudsalg kan udlevere lægemidler efter recept, der forud er ekspederet på apotek eller apoteksfilial (som apoteksudsalget er knyttet til). Apoteksudsalget kan dog taksere, herunder reservere, lægemidler efter recept.
Stk. 3 Apoteksudsalg kan forhandle ikke receptpligtige lægemidler samt andre varer, som apoteker i øvrigt må forhandle.
Stk. 4 Apoteksudsalg må ikke foretage lægemiddelfremstilling eller fremstilling af cannabisslutprodukter.
Stk. 5 Apoteksudsalg må ikke foretage opsplitning af lægemidler til veterinær brug efter apotekerlovens § 12, stk. 1, nr. 6.
Stk. 6 Apoteksudsalg må ikke tilbyde genordination af visse lægemidler efter apotekerlovens § 11 a, stk. 1.
Stk. 7 Apoteksudsalg må ikke tilbyde ordination af tilskud til dosisdispensering efter apotekerlovens § 11 b, stk. 1.