Apoteker og apoteksfilialer kan varetage vagttjeneste efter følgende lister:
-
1) Liste A vagttjeneste, der har åbent kl. 06.00-24.00 alle årets dage.
-
2) Liste B vagttjeneste, der har åbent kl. 08.00-21.00 alle hverdage, lørdage kl. 08.00-09.00 og kl. 18.00-21.00, og søn- og lukkedage kl. 10.00-15.00.
-
3) Liste C vagttjeneste, der har åbent kl. 08.00-19.00 alle hverdage, lørdage kl. 08.00-09.00 og kl. 16.00-18.00, og søn- og lukkedage kl. 10.00-13.00.
-
4) Det nationale døgnvagtsapotek i København, der har åbent hele døgnet alle dage om året.
Stk. 2 Udover de vagttjenester, der er angivet i stk. 1, nr. 1-4, kan Lægemiddelstyrelsen undtagelsesvist, når der foreligger særlige forhold, tildele eller påbyde en apoteker en vagttjeneste efter følgende lister:
-
1) Liste AX vagttjeneste, der har åbent kl. 08.00-21.00 alle hverdage, lørdage kl. 08.00-21.00, og søn- og lukkedage kl. 10-18.00.
-
2) Liste BX vagttjeneste, der har åbent kl. 08.00-20.00 alle hverdage, lørdage kl. 08.00-09.00 og kl. 16.00-18.00, og søn-og lukkedage kl. 10.00-14.00.
-
3) Liste CX vagttjeneste, der har åbent søn- og lukkedage kl. 10.00-13.00.
Stk. 3 Apoteker og apoteksfilialer, som varetager vagttjeneste, samt det nationale døgnvagtsapotek i København vil blive offentliggjort på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside.
Stk. 4 Apoteker og apoteksfilialer, som varetager vagttjeneste, skal i tidsrummet angivet for den pågældende vagttjeneste, lade lægemidler udbringe vederlagsfrit til borgerne, hvor en læge tilknyttet de regionale akut- og vagtlægefunktioner ordinerer udbringning på baggrund af borgerens behandlingsbehov eller sygdomstilstand. Læger, tilknyttet de regionale akut- og vagtlægefunktioner, kontakter telefonisk apoteket eller apoteksfilialen, som varetager vagttjeneste med besked om ekspedition af recept og udbringning.
Stk. 5 Det nationale døgnvagtsapotek, jf. stk. 1, nr. 4, skal lade lægemidler udbringe vederlagsfrit til borgerne, hvor en læge tilknyttet de regionale akut- og vagtlægefunktioner ordinerer udbringning på baggrund af borgerens behandlingsbehov eller sygdomstilstand, jf. stk. 4, i tidsrummet kl. 06.00-24.00.
Stk. 6 Nytårsaftensdag skal apoteker og apoteksfilialer, der varetager vagttjeneste efter liste B, BX eller C, holde åbent minimum 6 timer.