Apoteket og sygehusapoteket skal føre regnskab med euforiserende stoffer og lægemidler til mennesker og dyr, som indeholder euforiserende stoffer.
Stk. 2 Regnskabspligten omfatter euforiserende stoffer og lægemidler til mennesker og dyr, som indeholder euforiserende stoffer reguleret i bekendtgørelse om euforiserende stoffer.
Stk. 3 Apoteket og sygehusapoteket skal udarbejde en instruks, der beskriver apotekets og sygehusapotekets fremgangsmåde i forbindelse med udarbejdelse af regnskab med euforiserende stoffer.
Stk. 4 Regnskaber og andre dokumenter vedrørende virksomhed med euforiserende stoffer opført på liste A-E i bilag 1 i bekendtgørelse om euforiserende stoffer skal opbevares i mindst 5 år og skal kunne fremvises efter anmodning fra Lægemiddelstyrelsen.