Apoteker og sygehusapoteker, som udfører dosisdispensering, skal føre regnskab med disse lægemidler, når de indeholder euforiserende stoffer opført på liste A, B og C i bilag 1 i bekendtgørelse om euforiserende stoffer, så følgende oplysninger fremgår:
-
1) Indkøb med angivelse af art, mængde, leverandør, dato for indgang på lageret, henvisning til faktura.
-
2) Salg med angivelser svarende til de under nr. 1 opførte.
-
3) Forbrug til dosisdispensering. Ved enhver dosisdispensering skal der føres regnskab over forbruget af de omtalte lægemidler til den pågældende dosisdispensering og afvigelsen fra det teoretiske forbrug ved dosisdispensering og påfyldning.
-
4) Den destruerede mængde af de nævnte lægemidler, som indeholder euforiserende stoffer.
-
5) Mængden af lægemidler, som indeholder euforiserende stoffer, som haves på lager, specificeret således, at det fremgår, hvor meget der findes i form af lægemidler i kanistre, i færdigfremstillede doseringsbeholdere samt eventuelle åbne lægemiddelpakninger.
Stk. 2 Dosisdispenseres de i stk. 1 nævnte lægemidler på filialer af apoteker eller sygehusapoteker skal disse føre selvstændigt regnskab.
Stk. 3 Lageropgørelse vedrørende lægemidler, som indeholder euforiserende stoffer opført på liste A, B og C i bilag 1 i bekendtgørelse om euforiserende stoffer skal foretages med passende mellemrum, dog mindst en gang om måneden.