Apoteker og sygehusapoteker, som dosisdispenserer, skal føre regnskab med lægemidler, som indeholder euforiserende stoffer opført på liste D i bilag 1 i bekendtgørelse om euforiserende stoffer, så følgende oplysninger fremgår:
-
1) Indkøb, herunder import, med angivelse af art, mængde, leverandør og dato for indgang på lageret.
-
2) Salg med angivelser svarende til de under nr. 1 opførte.
-
3) Mængde af dosisdispenserede lægemidler.
Stk. 2 Apoteker og sygehusapoteker, som dosisdispenserer, skal føre regnskab med lægemidler, som indeholder euforiserende stoffer opført på liste E i bilag 1 i bekendtgørelse om euforiserende stoffer. Regnskabet skal indeholde oplysninger om mængden af dosisdispenserede lægemidler.