For medlemmer, som er optaget i pensionsordningen med ret til nedsat pension i medfør af § 19 i bekendtgørelse nr. 35 af 4. februar 1959, nedsættes pensionen for medlemstid før 1. juli 1969 efter de deri anførte regler. Det samme gælder ved beregning af ægtefællepension.
Stk. 2 Nedsættelsen efter stk. 1 beregnes af den del af pensionen, som svarer til forholdet mellem medlemstiden før 1. juli 1969 og den samlede medlemstid.