Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræver fra arbejdsgivere følgende bidrag m.v. i den fælles opkrævning:
-
1) Bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 17, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
-
2) Bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. § 18, stk. 1 og 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
-
3) Bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. § 55, stk. 1, i lov om arbejdsskadesikring.
-
4) Bidrag til Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, jf. § 3, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede.
-
5) Bidrag til Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler, jf. § 19, stk. 2, i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.
-
6) Betaling for FerieKontos administration, jf. § 35, stk. 1 og 2, i lov om ferie.
-
7) Bidrag til barselsudligning på det private arbejdsmarked (Barsel.dk), jf. § 4, stk. 1 og 2, i lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked.
-
8) Bidrag og tilskud, som opkræves eller udbetales af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efter en samlet opgørelse omfattende merbidragsordningen efter § 21 a, fritagelsesordningerne efter §§ 21 b, 21 i og 21 k, tilskudsordningen efter § 21 j og overskudsdelingsordningen efter § 21 d, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og § 21 f, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Det samme gælder opkrævning eller udbetaling som følge af efterregulering af bidrag og tilskud som nævnt i 1. pkt.
-
9) Finansieringsbidrag, jf. § 9, stk. 1, i lov om Lønmodtagernes Garantifond, § 85 c, stk. 12, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., § 66, stk. 3, i lov om sygedagpenge, § 13, stk. 11, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, § 80 a, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, og § 45, stk. 3, i barselsloven.