Kapitel 1 Generelle regler om behandlingen af boer, hvor arven tilfalder staten
Bobestyreren skal forelægge tvivlsspørgsmål om behandling af et bo, herunder om anerkendelse af fordringer mod boet, for Justitsministeriet, hvis spørgsmålet har væsentlig økonomisk betydning for boet. Bobestyreren skal medsende en indstilling om, hvordan sagen bør løses.
Stk. 2 Øvrige spørgsmål skal ikke forelægges for Justitsministeriet.
Justitsministeriet skal ikke indkaldes til bomøder og skal heller ikke have tilsendt åbningsstatus, den endelige boopgørelse mv.
Bobestyreren sørger for begravelsen og kan af boets midler afholde alle rimelige begravelsesudgifter, herunder til anlæg og vedligeholdelse af gravsted.