Kapitel 2 Salg mv. af aktiver i boer, hvor arven tilfalder staten
Bobestyreren må ikke sælge løsøre, der må antages at have interesse for et statsligt eller statsanerkendt museum, før et sådant museum har taget stilling til, om det ønsker at modtage genstanden.
Stk. 2 Økonomistyrelsens samtykke skal indhentes, hvis et museum ønsker at modtage genstanden, medmindre genstanden skønnes at være af mindre værdi.
Bobestyreren må ikke sælge fast ejendom, der kan medvirke til at fremme de formål, som er nævnt i §§ 1 og 2 i lov om naturbeskyttelse, herunder navnlig landbrugs- og skovejendomme, hvis Miljøministeriet på statens vegne ønsker at beholde ejendommen. Ejendommen udlægges i givet fald til Miljøministeriet.