Fødevarestyrelsen meddeler efter ansøgning herom, jf. § 4, autorisation til veterinærsygeplejersker, der har gennemført en af Undervisningsministeriet godkendt erhvervsuddannelse som veterinærsygeplejerske, eller en uddannelse, der kan sidestilles hermed.
Stk. 2 En veterinærsygeplejerske kan opnå autorisation til at udføre behandlinger på:
-
1) selskabsdyr, eller
-
2) heste, der er udelukket fra konsum.
Stk. 3 Autorisation kan alene opnås inden for det speciale, som veterinærsygeplejersken har afsluttet sin uddannelse med, jf. dog stk. 4.
Stk. 4 Autoriserede veterinærsygeplejersker kan opnå autorisation som veterinærsygeplejerske inden for et andet af de i stk. 2 nævnte specialer, såfremt det kan dokumenteres, at veterinærsygeplejersken har haft ansættelse som svarer til 6 måneders sammenhængende fuldtidsansættelse på dyreklinik, der primært beskæftiger sig med det relevante speciale.