Bekendtgørelse om autorisation og drift af virksomhed på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet § 13

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 722 af 12. juni 2024

§ 13

Hvis en autoriseret eller godkendt virksomhed på gasområdet tilkaldes i tilfælde, hvor øjeblikkelig hjælp er påkrævet, for eksempel i anledning af gasudstrømning, forgiftning, brand eller lignende, eller indtræffer sådanne hændelser under udførelsen af et arbejde, skal virksomheden straks træffe de fornødne foranstaltninger til afværgelse af fare og til begrænsning af opstået skade.

Stk. 2 Hvor den autoriserede eller godkendte virksomhed på gasområdet konstaterer sikkerhedsmæssigt væsentlige fejl, og virksomheden skønner, at der foreligger umiddelbar fare, skal virksomheden afbryde for gasforsyningen til anlægget eller installationen. Kan virksomheden ikke selv afbryde gasforsyningen, skal gasdistributionsselskabet straks underrettes for at foretage afbrydningen.