Autoriserede psykologer er forpligtede til at føre ordnede optegnelser for psykologisk rådgivning, undersøgelse og behandling. Den autoriserede psykolog er ansvarlig for indholdet af sine optegnelser.
Stk. 2 Ved en ordnet optegnelse forstås en klientjournal, hvori indgår optegnelser om klienten og klientens rådgivnings- og behandlingsforløb.
Stk. 3 Ved samarbejde om psykologisk rådgivning, undersøgelse eller behandling påhviler det den autoriserede psykolog, som er ansvarlig for andres medvirken i rådgivningen, undersøgelsen eller behandlingen, at sikre, at disses materiale herom journaliseres.
Stk. 4 Autoriserede psykologer er dog ikke forpligtede til at føre ordnede optegnelser for anonym rådgivning, der er organiseret af offentlige myndigheder i henhold til lovgivning.