Til lønindtægt, der kan udløse lønrefusion, jf. lovens § 2, regnes de indkomster, der efter kildeskattelovgivningen anses for A-indkomst og er indtjent i et lønmodtagerforhold i arbejdsretlig forstand.
Stk. 2 Til lønindtægt regnes endvidere følgende indkomster, selv om de ikke anses for A-indkomst, jf. stk. 1:
-
1) Løn m.v. til hushjælp og anden medhjælp i privat husholdning.
-
2) Værdi af fri kost og andre naturalydelser, der ydes som vederlag i et tjenesteforhold.
-
3) Løn udbetalt af fremmede stater, af internationale organisationer, herværende diplomatiske repræsentationer og medlemmer af sådanne, samt af fremmede staters herværende udsendte konsuler.
-
4) Anden B-indkomst, som er indtjent i et lønmodtagerforhold i arbejdsretlig forstand.
Stk. 3 Lønindtægten opgøres efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag.
Stk. 4 Lønrefusionen udgør forskellen mellem det maksimale barselsdagpengebeløb pr. time, der kan udbetales efter barselslovens § 35, stk. 1, og timelønnen opgjort efter stk. 1-3 inden for kroneloftet, jf. § 17, stk. 2.