Som beregningsgrundlag for en selvstændigt erhvervsdrivende, jf. § 27, stk. 1 og 2, anvendes årsopgørelsens oplysninger om:
-
1) Overskud af virksomhed og udlejningsejendom.
-
2) Indtægt overført til medarbejdende ægtefæller.
-
3) Egne syge- og barselsdagpenge, kompensation efter barselsudligningsloven og andre indtægter, jf. § 26, stk. 1-3.
Stk. 2 Som beregningsgrundlag for en medarbejdende ægtefælle anvendes årsopgørelsen oplysninger om:
-
1) Indtægt overført til medarbejdende ægtefælle.
-
2) Egne syge- og barselsdagpenge, kompensation efter barselsudligningsloven og andre indtægter, jf. § 26, stk. 1-3.
Stk. 3 Kompensation beregnet efter stk. 1 og 2, kan ikke reguleres som følge af senere ændringer af arbejdsfortjenesten.
Stk. 4 Ved beregning af kompensation til personer, der før barselsdagpengeperiodens begyndelse modtog en godtgørelse efter lov om social service for tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af et handicappet barn i hjemmet eller efter samme lov modtog vederlag ved pasning af en døende eller modtog dagpenge efter barselslovens § 26 ved pasning af et alvorligt sygt barn, anvendes årsopgørelsen for det senest forudgående regnskabsår eller et revisorattesteret regnskab.