Årsregnskabet for Barsel.dk skal revideres af en statsautoriseret revisor. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension udnævner revisoren, men kan til enhver tid trække udnævnelsen tilbage.
Stk. 2 Ved revisorskift skal bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension og revisor give Beskæftigelsesministeriet en redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige forhold.
Stk. 3 Efter at revisionen af årsregnskabet er afsluttet, skal revisor ved påtegning på regnskabet bekræfte, at vedkommende har revideret dette.
Stk. 4 Revisor har altid ret til at deltage i Arbejdsmarkedets Tillægspensions bestyrelsesmøder under behandling af sager, der har betydning for revision eller aflæggelse af regnskabet.
Stk. 5 Revisor har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af de pågældende sager, hvis det ønskes af et bestyrelsesmedlem.