Kapitel 3 Overførelse af personel fra frivillig tjeneste til værnepligtstjeneste
Personel, der inden mødet til frivillig tjeneste har modtaget indkaldelsesordre eller meddelelse om, at indkaldelse til værnepligtstjeneste vil finde sted, kan overføres til værnepligtstjeneste i umiddelbar fortsættelse af den frivillige tjeneste.
Stk. 2 Personel, der ikke har modtaget indkaldelsesordre eller meddelelse om, at indkaldelse til værnepligtstjeneste vil finde sted, kan kun efter ansøgning overføres til værnepligtstjeneste i umiddelbar fortsættelse af den frivillige tjeneste.
Forsvarskommandoen fastsætter i øvrigt de nærmere regler om overførelse af personel fra frivillig tjeneste til værnepligtstjeneste.