En skattepligtig som nævnt i § 2 kan ikke ved anvendelse af TastSelv på Skatteforvaltningens hjemmeside (www.skat.dk) eller ved at give oplysninger om skattepligtig indkomst m.v. på anden måde ændre oplysninger, som en indberetningspligtig har indberettet til Skatteforvaltningen eller har undladt at indberette om de indkomster og fradrag, som er nævnt i § 3, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2 Uanset stk. 1 gælder dog
-
1) at skattepligtige kan henføre indberettet lønindkomst til udenlandsk lønindkomst,
-
2) at skattepligtige kan henføre indberettede renteudgifter til udenlandsk kapitalindkomst,
-
3) at ægtefæller kan fordele indberettede renteudgifter og renteindtægter mellem sig, og
-
4) at selvstændigt erhvervsdrivende kan ændre placeringen i den skattepligtiges økonomi af oplysninger omfattet af § 3, nr. 10, 11, 13 og 15-19.
Stk. 3 For skattepligtige, som anvender forskudt indkomstår, finder denne bekendtgørelse ikke anvendelse.