Kapitel 5 Behandling, herunder sletning, af personoplysninger i den fælleseuropæiske gateway-facilitet
Følgende kategorier af personoplysninger behandles i den fælleseuropæiske gateway-facilitet i pseudonymiseret format:
-
1) De systemgenerede nøgler der er anvendt af brugere, der har gennemført positiv smitteverifikation, som de nationale kontaktopsporings- og advarselsmobilapplikationer har sendt, op til 14 dage før nøglerne blev uploadet.
-
2) Logdata i tilknytning til nøglerne i overensstemmelse med den protokol for tekniske specifikationer, der anvendes i nøglernes oprindelsesland.
-
3) Typen af smitteverifikation (laboratorieverificeret).
-
4) De berørte lande og nøglernes oprindelsesland.
Stk. 2 Oplysninger i den fælleseuropæiske gateway-facilitet må kun behandles til formål, der vedrører fremme af interoperabiliteten mellem nationale kontaktopsporings- og advarselsmobilapplikationer inden for den fælles gateway-facilitet og kontinuiteten i kontaktopsporing på tværs af grænserne.
Oplysninger, der er overført til den fælleseuropæiske gateway-facilitet, slettes automatisk 14 dage efter, de er registreret i gateway-faciliteten.