Kapitel 2 Indhold, indberetning og sletning af oplysninger
I afgørelsesdelen kan optages oplysninger om personer, om hvem der er truffet afgørelse i straffesager, herunder straffesager behandlet i den militære retsplejes former.
Stk. 2 Rigspolitichefen kan fastsætte administrative forskrifter om oplysninger optaget i afgørelsesdelen.
I efterforskningsdelen kan optages oplysninger af politimæssig betydning.
Stk. 2 Rigspolitichefen kan fastsætte administrative forskrifter om oplysninger optaget i efterforskningsdelen.
Indberetning af oplysninger til Kriminalregisteret sker fra domstolene, anklagemyndigheden, Hjemrejsestyrelsen, Udlændingestyrelsen, auditørerne, Direktoratet for Kriminalforsorgen, kriminalforsorgens anstalter og arresthuse, Færdselsstyrelsen, politiet og udenlandsk politi eller justitsmyndighed.
Såvel den indberettende myndighed som politidirektøren i Midt- og Vestjyllands Politi, der forestår den daglige administration af Kriminalregisteret, udfører kontrol til sikring af, at der ikke behandles urigtige eller vildledende oplysninger eller oplysninger af ikke-politimæssig karakter. Oplysninger, der viser sig urigtige eller vildledende eller uden politimæssig interesse, skal snarest muligt berigtiges eller slettes.
Ved indberetning af nye oplysninger til Kriminalregisteret foretages ajourføring af tidligere registrerede oplysninger.
Sletning af oplysninger om personer i afgørelsesdelen og efterforskningsdelen er undergivet automatiske sletterutiner.
Stk. 2 Hvis sletning af oplysninger ikke er sket tidligere, slettes oplysninger om en registreret person senest 2 år efter den fysiske persons død. Får politiet først efterfølgende underretning om dødsfaldet, slettes oplysningerne om personen på dette tidspunkt.
Stk. 3 Hvis sletning af oplysninger ikke er sket tidligere, slettes oplysninger om en juridisk person senest 5 år efter den juridiske persons ophør. Får politiet først efterfølgende underretning om den juridiske persons ophør, slettes oplysningerne om personen på dette tidspunkt.
Stk. 4 Rigspolitichefen kan fastsætte administrative forskrifter om sletning af oplysninger i afgørelsesdelen og efterforskningsdelen.