Kapitel 3 Registrerede personers adgang til oplysninger om sig selv
Politiet udsteder straffeattester for private personer, der er fyldt 15 år, når de pågældende fremsætter begæring herom.
Stk. 2 De i stk. 3-5 nævnte tilførsler på straffeattesten til privat brug medtages ikke, hvis den pågældende straffebestemmelse senere er ophævet.
Stk. 3 I straffeattester efter stk. 1 optages afgørelser, som er tilført afgørelsesdelen, og som omfatter overtrædelse af straffeloven, lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning, lovgivningen om euforiserende stoffer, lovgivningen om våben og eksplosivstoffer, opholdsforbud idømt efter straffelovens §§ 79 a-79 c eller udenlandske afgørelser med følgende begrænsninger:
-
1) Tiltalefrafald medtages ikke, hvis der er forløbet 2 år fra datoen for tiltalefrafaldets godkendelse i retten.
-
2) Bødestraffe medtages ikke, hvis der er forløbet 2 år fra datoen for den endelige afgørelse.
-
3) Idømt opholdsforbud efter straffelovens §§ 79 a-79 c medtages ikke, når forbuddet er ophørt.
-
4) Andre afgørelser medtages ikke, hvis der er forløbet 3 år fra datoen for den endelige afgørelse. Hvis den, som afgørelsen vedrører, har været indsat til afsoning, medtages afgørelsen dog, hvis der ikke er forløbet 5 år fra den endelige løsladelse.
-
5) Retsfølger efter straffelovens §§ 68-70 medtages ikke, hvis der er forløbet 5 år fra retsfølgens endelige ophævelse.
Stk. 4 Er der tale om overtrædelser begået af unge mellem 15 og 18 år, gælder endvidere følgende begrænsninger:
-
1) Tiltalefrafald med vilkår om ungdomskontrakt medtages ikke.
-
2) Bødestraffe medtages ikke, hvis det er første gang, den pågældende modtager en afgørelse, der omfatter overtrædelse af straffeloven, og der er forløbet 1 år fra datoen for den endelige afgørelse.
Stk. 5 I straffeattester efter stk. 1 optages herudover afgørelser, som er tilført afgørelsesdelen, og som omfatter overtrædelse af færdselsloven, hvorved der er idømt fængselsstraf eller retsfølger efter straffelovens §§ 68-70. Afgørelsen medtages ikke, hvis der er forløbet 3 år fra datoen for den endelige afgørelse. Hvis den, som afgørelsen vedrører, har været indsat til afsoning, medtages afgørelsen dog, hvis der ikke er forløbet 5 år fra den endelige løsladelse. Retsfølger efter straffelovens §§ 68-70 medtages, hvis der ikke er forløbet 5 år fra retsfølgens endelige ophævelse.
En afgørelse, der angår en overtrædelse begået af en person mellem 15 og 18 år, som ikke tidligere har modtaget en afgørelse omfattet af § 11, medtages kun på en straffeattest efter reglerne i § 11, hvis den pågældende inden for en periode på tre år fra tidspunktet for afgørelsen begår et nyt strafbart forhold, der skal medtages på en straffeattest efter reglerne i § 11.
Stk. 2 Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis der ved den første afgørelse er idømt en sanktion efter straffelovens § 74 a (ungdomssanktion), retsfølger efter straffelovens §§ 68-70 eller en ubetinget frihedsstraf.
Stk. 2 Udlevering af oplysninger må kun finde sted, når den pågældende har legitimeret sig behørigt, eller der på anden måde er skabt sikkerhed for, at den, der fremsætter begæringen, er identisk med den, som oplysningerne vedrører. Begæringen skal være underskrevet af den pågældende personligt. Fremsættes begæringen af en anden end den pågældende, skal politiet sikre sig, at denne er berettiget til at handle på den pågældendes vegne.
Stk. 2 Politiet kan dog videregive oplysninger til den registrerede fra efterforskningsdelen om afgørelser om overtrædelse af færdselslovens bestemmelser vedrørende kontrolapparat, der er omfattet af de forordninger, der er nævnt i færdselslovens § 86 a, stk. 1, eller af forskrifter, der er udstedt i medfør af færdselslovens § 86 a, stk. 1, afgørelser om overtrædelse af de i færdselslovens § 125, stk. 2, nr. 1-6, nævnte bestemmelser, i det omfang forseelsestidspunktet ligger inden for de sidste 3 år.
Stk. 3 Ved videregivelse af oplysninger efter stk. 2 finder § 13, stk. 2, 1. pkt., tilsvarende anvendelse.