Kapitel 8 Videregivelse af oplysninger til udenlandske myndigheder
Politiet kan foruden de tilfælde, som er nævnt i § 22, stk. 1, nr. 15-17, efter begæring videregive oplysninger fra Kriminalregisteret til en udenlandsk myndighed eller international organisation, hvis videregivelsen følger af en af Danmark indgået international aftale.
Politiet udsteder efter begæring oplysninger fra Kriminalregisteret til centrale myndigheder i andre EU-medlemsstater til brug for en straffesag eller med andet formål end en straffesag i henhold til artikel 6, stk. 1, i Rådets rammeafgørelse 2009/315/RIA af 26. februar 2009 om tilrettelæggelsen og indholdet af udvekslinger af oplysninger fra strafferegistre mellem medlemsstaterne.
Når en endelig afgørelse om en person, der er statsborger i en anden EU-medlemsstat, optages i Kriminalregisteret, underretter politiet snarest muligt den centrale myndighed i statsborgerstaten om afgørelsen i henhold til artikel 4, stk. 2, i Rådets rammeafgørelse 2009/315/RIA af 26. februar 2009 om tilrettelæggelsen og indholdet af udvekslinger af oplysninger fra strafferegistre mellem medlemsstaterne.
Stk. 2 Politiet informerer den centrale myndighed i statsborgerstaten, når oplysninger i medfør af stk. 1 ændres eller slettes i Kriminalregisteret i henhold til artikel 4, stk. 3, i Rådets rammeafgørelse 2009/315/RIA af 26. februar 2009 om tilrettelæggelsen og indholdet af udvekslinger af oplysninger fra strafferegistre mellem medlemsstaterne.