Sletning af oplysninger om personer i afgørelsesdelen og efterforskningsdelen er undergivet automatiske sletterutiner.
Stk. 2 Hvis sletning af oplysninger ikke er sket tidligere, slettes oplysninger om en registreret person senest 2 år efter den fysiske persons død. Får politiet først efterfølgende underretning om dødsfaldet, slettes oplysningerne om personen på dette tidspunkt.
Stk. 3 Hvis sletning af oplysninger ikke er sket tidligere, slettes oplysninger om en juridisk person senest 5 år efter den juridiske persons ophør. Får politiet først efterfølgende underretning om den juridiske persons ophør, slettes oplysningerne om personen på dette tidspunkt.
Stk. 4 Rigspolitichefen kan fastsætte administrative forskrifter om sletning af oplysninger i afgørelsesdelen og efterforskningsdelen.