Statens Serum Institut kan behandle personoplysninger om navn, personnummer eller lignende oplysninger, der entydigt identificerer fysiske personer, og andre oplysninger, herunder oplysninger om alder, sygdom, bopæl og beskæftigelse m.v., når det er nødvendigt med henblik på at kunne tilbyde vaccination mod Coronavirussygdom 2019 (COVID-19). Statens Serum Institut må alene behandle oplysninger omfattet af 1. pkt., når de registrerede tilhører en målgruppe, som ifølge myndighederne er relevante at tilbyde vaccination som led i indsatsen for at hindre udbredelse og smitte af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19), eller med henblik på at identificere, om en registreret tilhører en sådan målgruppe.
§ 1