Statens Serum Institut kan videregive personoplysninger som nævnt i § 1 til kommunalbestyrelsen, regionsrådet og praktiserende læger og private behandlingssteder og institutioner m.v. inden for social- og sundhedssektoren, når det er nødvendigt med henblik på formål som nævnt i § 1.
Stk. 2 Uanset sundhedslovens § 157 a, stk. 2 og 5, kan praktiserende læger indhente vaccinationsoplysninger i Det Danske Vaccinationsregister om borgere, der er tilknyttet lægens klinik, når det er nødvendigt med henblik på at kunne tilbyde vaccination mod Coronavirussygdom 2019 (COVID-19).