Kapitel 11 Øvrige bestemmelser
Omkostninger ved virksomhedernes beredskabsarbejde afholdes af virksomhederne. Omkostninger ved Energinet’s beredskabsarbejde afholdes af Energinet.
Stk. 2 Energistyrelsen kan efter ansøgning godkende, at beredskabsarbejdet organiseres for flere virksomheder under ét. Energinet høres om sådanne ansøgninger. For sådanne samarbejder skal der udarbejdes en fælles beredskabsplan med angivelse af virksomhedernes indbyrdes ansvars- og kompetenceforhold samt kommunikations- og informationsforhold.
Virksomhederne skal efter anmodning give Energinet og Energistyrelsen oplysning om alle forhold af relevans for beredskabsarbejdet, herunder oplysninger til brug for det i § 9, stk. 1, nævnte informationsarbejde, den i § 11, stk. 1 og 2, nævnte klassificering og den i §§ 24-27 angivne krisehåndtering. Energinet skal tilsvarende oplyse Energistyrelsen om alle forhold af relevans for beredskabsarbejdet.
Sårbarhedsvurderinger og klassificering efter § 11, stk. 1 og 2, samt kritiske dele af beredskabsplaner og andet materiale af tilsvarende karakter skal behandles fortroligt og må ikke komme uvedkommende i hænde. Materialet kan opbevares i elektronisk form og skal opbevares således, at uautoriseret adgang, sletning, ødelæggelse, ændring og offentliggørelse forhindres.
Stk. 2 Forsendelse og håndtering af følsomt materiale skal ske på måde, der sikrer fortrolighed og integritet af materialet.
Stk. 3 Følsomt materiale, som ikke længere benyttes, skal destrueres.
Stk. 4 Hvis følsomt materiale kompromitteres, skal skadevirkningerne opgøres og vurderes. For materiale hos virksomhederne foretages denne opgørelse og vurdering af Energinet og for andet materiale foretages dette af Energistyrelsen. Energistyrelsen afgør i samråd med Energinet og Rigspolitiet, om der er behov for, at materialet eller dele af dette skal ændres, og kan give pålæg herom til den pågældende virksomhed.
Energistyrelsen kan efter ansøgning dispensere fra bestemmelser i denne bekendtgørelse, hvor sådanne bestemmelser i væsentligt omfang har mindre betydning eller reduceret effekt. Energinet skal høres om sådanne ansøgninger, hvis det vurderes at have indflydelse på udførelsen af den koordinerende opgave efter denne bekendtgørelse.
Energistyrelsens afgørelser efter § 4, stk. 1, § 11, stk. 1 og 2, § 22, stk. 1 og 2, § 26, stk. 1, og § 28, stk. 2, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2 Afgørelser efter stk. 1 kan dog påklages til Energiklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål. Klage skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt.
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der
-
1) ikke udarbejder eller reviderer planmateriale som angivet i § 3, stk. 1 og 4,
-
2) ikke fremsender planmateriale til godkendelse efter § 4, stk. 1 og 2,
-
3) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller efter anmodning undlader at afgive oplysninger,
-
4) ikke overholder pålæg meddelt efter denne bekendtgørelse eller
-
5) videregiver oplysninger, der er omfattet af § 32, til uvedkommende.
Stk. 2 Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2022.
Stk. 2 Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 819 af 14. august 2019 om beredskab for elsektoren.