Energinet skal varetage de overordnede, koordinerende planlægningsmæssige og operative opgaver vedrørende elsektorens beredskab, herunder
-
1) videreformidle relevante meddelelser og informationer mellem myndighederne og elsektorens virksomheder og
-
2) fremskaffe data og andre informationer om sektoren af betydning for samfundets beredskab.
Stk. 2 Energinet skal sikre, at virksomheden når som helst i en beredskabssituation kan forestå elsektorens krisehåndtering og kan fremskaffe relevante og opdaterede informationer om elsektorens forhold til brug for myndighedernes krisehåndtering, herunder om
-
1) situationen i nabolandenes elforsyningssystemer af relevans for denne krisehåndtering og
-
2) situationen i væsentlige dele af de indenlandske net, også på spændingsniveauer op til 100 kV.